Ørnekærgårds historie

I Thorslunde-Ishøj lokalhistorisk forening har vi hentet følgende:

Ejendommen ”Ørnekær” på Ishøj Mark

Det som jeg nu vil fortælle om er for en stor del noget som er blevet fortalt.

Denne ejendom som Fader overtog den 1.  Januar 1901, var på 26 td. Land, og købesummen var kr. 11.000,00, – – det lyder ikke af ret meget i dag, men dengang var det mange penge, og når man så hører om, i hvilken forfatning hele ejendommen har været i , så tror jeg alligevel at det var en høj pris. – – Jeg må endelig ikke glemme, at der fulgte også besætning med ved handelen, der var for det første 1 hest, det vil sige, den var så gammel og grå, ja og stiv i benene, så den næsten ikke kunne gå. Og af foder fik den kun gammelt taghalm, for der var selvfølgelig blæst hul i taget, og så kunne hesten da få det at æde.

Jeg har da også hørt far’ flere gange sige: at når han kom ned i stalden, var der kun et lyspunkt, at han kunne se den klare himmel. – – Kobesætningen bestod af 5 skeletter, der havde en ryg som en rigtig træhest, mælkeydelsen var under al kritik, for når de skulle have mælkemad til middag, måtte de ind til naboen og købe mælk, der var ellers kun tre personer, det var far’ og mor’, samt en arbejdsmand, behøvede jeg ikke den dyrekøbte mælk, da jeg havde min egen mælkeforsyning, hos min moder. – – Det var lidt om dyrene, nå, jag har da også omtalt, at der var hul i taget, men der var også enkelte steder der var faldet en lervæg ud, og det var til alt dette reparationsarbejde, at far’ havde fået tækkemanden Lars Olen (Lars Olsen) til hjælp. – – I Stuehuset var alle væggene hele, men til gengæld var der rent ud sagt, så beskidt at det ikke kunne betegnes som menneskebolig. – – Nu var det sådan at enken (Bæk-Karen), som nu var død, havde en gammel karl til hjælp, hvis det var en hjælp, – han havde opfundet en praktisk måde at fyre i bilæggerovnen på, men det gav ikke ret meget varme. Det foregik på følgende måde, at når der var kommet ild i ovnen, så tager man en træstamme, dog ikke længere end den kan være inde i stuen, og stikken den ind i ovnen, og så efterhånden sørger man for stadig at skubbe stammen ind så der er noget at brænde.

Dette var gamle Hans’s fyringsmetode, men der er også fortalt, at når han om vinteren skulle malke, disse elendige køer, tog han bælgvanter på da han frøs det gamle skind. – – Nu da ejendommen er blevet solgt af arvingerne, så må gamle Hans flytte til fattiggården, og det første der er sket ser, er at gamle Hans kommer i bad, og det har han sikkert i været siden fødselen, og den kur’ kunne Hans’s helbred heller ikke holde til, så han døde snart derefter. – –

Så en dag i løbet af vinteren siger Lars Olen, om de ikke snart skal have tærsket det byg der sidder inde i laden ? ? ? jo, selvfølgelig siger far’, hvis der er byg skal det da tærskes, men jag har hele tiden regnet med at det var hø, (så meget kvikgræs var der imellem, så far’ troede dat var hø,) -. Nå så kommer der gang i plejlerne, og efter nogle dages arbejde, bliver der også en hel tønde byg (100 kg.) ud af høbunken. – – Markerne har ligesom bygningerne været meget forsømte, med hensyn både til gødning og behandling, der var flere marker med selvsået rug, og så selvfølgelig en hal masse kvikgræs. – Det første år 1901 høstede far’ på hele ejendommen 26 td. Land, kun 40 td. Korn (100 kg. Pr. tønde).

Det sidste år far høstede på ”Ørnekær” var 1915. Da var høsten på 285 td. Korn foruden at der var roer og græsmarker til en besætning på 8 malkekøer og opdræt af kvier og kalve. – – Der er også igennem årene lagt et stort arbejde, for at opnå dette resultat, der blev drænet og gødet, blandt andet ved at hente latrin inde fra København. –

Hundige den 9. januar 1983

Olaf Jensen